mandag den 24. september 2012

Baby-formiddags-Power-naps og eftermiddags-krea

Denne formiddag har Prutfis kun power-nappet 20 minutter ad gangen. Heldigvis var faren også hjemme noget af tiden, så vi hyggede os rigtigt meget. Bagefter var jeg en tur til efter-fødselsgymnastik. Uden baby - igen. De tror jo efterhånden at jeg ikke har en baby, men bare har sneget mig med på holdet... NÅ NEJ, gylpe-pletterne på den ellers fine sorte trøje afslører mig i allerhøjeste grad.
Eftermiddagen blev brugt på at være krea - mens Prutfis to sig en lang skraber. Moren havde nemlig været så smart, at når Baby ikke kunne komme ud at sove, så måtte ude komme ind til Baby. dette i form af åbent vindue samt hue og handsker på Babyen. Så det blev til et par bukser til Prutfis (af et par af mine gamle bukser) og en trøje til Sveske (af en af mine gamle t-shirts).
Det var min første ribrouleau kant. Der er ribrouleau i halsudskæringen og i bunden af trøjen. I ærmerne er der almindelig ribkant. Det gik fint med ribrouleau'en. Måske den bliver helt perfekt med et par forsøg mere. Men at jeg har holdt mig fra den, fordi jeg var bange for at jeg ikke kunne. DET havde jeg ikke behøvet. Så nu skal jeg helt sikkert lave flere trøjer/kjoler!!!

2 kommentarer:

  1. Hvor er det smart og så enda' gratis iogmed det er dit gamle tøj!!! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Og meget sjovt. Jeg elsker det.
      Og ja, tilmed gratis ;-) så nu er der næsten gået helt sport i at smide tøj ud...

      Slet