fredag den 1. marts 2013

Lidt af det hele i én stor blanding ville være optimalt

I går var jeg én dag tilbage på job igen. Barslen er jo allerede slut (w.h.a.t?? Hvor dælen blev de ni måneder lige af??) men der er heldigvis stadig nogle feriedage tilbage.
Men i går var jeg tilbage én dag, for at høre foredrag. Det var fint. Og prutfis hyggede sig fint, først med far og senere med farmor.

I dag står den igen på barselshygge. Skønt!! Skønt, SKØNT!!
Hvis alle uger bare kunne være sådan, ville det være perfekt. Én dags arbejde, én dags baby-barsels-hygge!! Og så igen forfra.
Og selvom det er det eneste jeg lige nu kan overskue, så ved jeg godt, at når jeg starter på arbejdet, så kan jeg hverken bruge halve dage eller halve uger til noget. Der kræves hele dage og mange dage, og nogle gange også lange dage. Sådan er det, og det skal nok blive fint. For jeg kan godt li mit arbejde. Men jeg kan bedre li at være hjemme med mine børn. Så de aller sidste dage skal nydes fuldt ud - som resten af barslen også er blevet!

Vi vil ud og nyde foråret nu, med den første rigtige cykeltur for Prutfis, hvor han sidder i stolen på cyklen, og ikke i en gammel autostol i cykelvognen.

2 kommentarer:

  1. Ja, det er virkelig blandede følelser, man har omkring job/barsel. Håber det trods alt bliver okay, når du skal helt i gang igen! Hvor ser den lille Prutfis sød ud, som han sidder der og bider i badekarret ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver nok ok ;o) der er jo i hvert fald ikke noget at gøre ved det...
      Tak, han er dejlig - og han ELSKER at sidde der og plaske.

      Slet