lørdag den 13. april 2013

Nu er det fjerde aften i træk med projekt sov-selv

Det går faktisk godt. Første aften var jeg meget overrasket over hvor pænt sveske tog det at hun skulle falde i søvn selv.
Anden aften gik det også fint, jeg havde også denne gang forberedt hende, om morgenen, på at hun igen skulle falde i søvn selv. Det gik fint, og hun faldt i søvn med dukken Peter og to yndlingsbøger. Og der var ingen brok eller gråd. Igen var jeg derinde en milliard gange, men hun accepterede, at det var sådan, det nu skulle være.

I går var hun ikke så glad for ny-putte-måde. Hun ville gerne have at jeg skulle ligge hos hende til hun sov, men da jeg ikke gjorde det, og bare blev ved med at rende frem og tilbage mellem hendes værelse og ekstra-værelset, og sige at hun skulle sove, kysse godnat og putte hende under dynen, så sov hun faktisk i løbet af en halv time.

I dag, fjerde dag, da godnat-tiden nærmede sig, ville Sveske gerne lige sikre sig, at jeg "skulle sove hos hende", men det skulle jeg ikke ;-) og efter hun havde forsøgt at putte sig selv på sækkestolene et par gange, faldt hun hurtigt i søvn.

Jeg tror vi er på rette spor. Jeg tror det! Jeg håber at vi alle kommer til at sove bedre!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar