Nu HAR vi prøvet dét!

Vi vil gerne tilbage til vuggestuen. Jeg vil i hvert fald gerne!!

Tilbage til dengang, for ikke engang en måned siden, hvor vores næsten 3 årige datter gik i vuggestue, og vi kunne hente en glad pige, der stor-hyggede sig med sin bedste ven A, eller nogle af de jævnaldrende piger. Hvor der var glade voksne, der virkede interesserede i og kærlige overfor vores pige. Hvor hun kendte alle de andre børn på alle vuggestuens stuer, og hvor der var mange forskellige at lege med.

For selvom de voksne i børnehaven virker rare, så er de slet ikke den tryghed, som både sveske og vi kender fra vuggestuen. Der er ikke den samme tid til hvert barn, der er mange store børn, der kender det hele allerede, og der er ikke de samme tætte bånd af tryghed, nærhed og ro, mellem (vores) barn og de voksne, som vi var så glade for i vuggestuen.
De sidste tre dage jeg har hentet sveske, har hun været alene. Alene inde efter en bog, alene på toilettet, eller som i dag, alene i en hule af bænke og presenninger på legepladsen. Klokken har også været mere end halv fire, så der har ikke været så mange børn tilbage i børnehaven, da hun blev hentet (WHAT??? arbejder de andre forældre dog ikke...?).
Det gør svine-ondt i mit hjerte, at se min glade, sociale pige forvandlet til en lille, trykket pige alene under en presenning. (Nu ligger jeg dæleme også og tuder...) Jeg tror nu dybest set, at hun sad og hyggede sig der. De siger hun hygger sig i løbet af dagen. Hun er ikke meget for at blive afleveret om morgenen - skriger dog ikke mere, men holder meget godt fast i mig, meget længe - og hun er meget glad for at blive hentet.
I morgen er andensidste dag inden sommerferien og i det hele taget, og fredag holder hun afslutning i børnehaven. For efter 4 1/2 uges sommerferie, starter hun i en ny børnehave. Det er samme sted hvor Prutfis går i vuggestue.

Jeg håber virkelig at lidt ferie og et nyt skift giver os vores dejlige, glade pige tilbage!!

NB!
Jeg ved godt at hun skal igennem det her, og at det pludselig bliver bedre. At hun skal vænne sig til at være ny og lille. At det på ingen måde hjælper at skåne hende fra det. Men jeg har lyst! Meget lyst!
I stedet trøster jeg os begge med is. Vi elsker is!

Jeg håber hun får en fantastisk sommer fyldt af ubekymret glæde, kærlighed og nærhed, tryghed og masser af is. Jeg skal i hvert fald gøre mit for det!