onsdag den 25. september 2013

Bukser til ungerne

Efteråret kommer med store skridt nu, og det stiller krav om flere bukser til ungerne. Deres ben vokser jo med lynets hast.

Jeg veksler lidt mellem at bruge rib eller elastik i livet på bukserne. Denne gang blev det rib. Jeg tænker at det må være rarest for dem at have på. Selvom jeg synes det ser så fint ud med linning og elastik. Det må blive næste gang.

Jeg fik syet et par lilla bukser til sveske, med hjorte for neden. De blev pænere end de sidste jeg fik lavet, og hun har også allerede godkendt dem, og haft dem på i børnehave. Selvom de er lidt lange, så sidder de fint pga. ribben i benene.

Prutfis fik et par i stjerne-jersey fra Stof og stil og et par med Buzz Lightyear fra et pudebetræk fra genbrugen. De er super fine til ham, og han trænger virkelig til nogle bukser, der ikke stumper 20 sekunder efter han har fået dem på.

Næste projekt er fleecetrøjer til begge børn. Håber jeg får tid indenfor den nærmeste fremtid. Åh ja, tid. Den evigt tilbagevendende mangelvare!!

3 kommentarer:

  1. De er SÅ flotte!!! Gid jeg kunne lave sådan nogle. Tid, ja...don't even get me started!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak!!
      Det kan du sagtens - specielt de nederste - de er lige ud ad landevejen. Vi laver en syweekend efter sommerhusturen!!!

      Slet