onsdag den 7. maj 2014

12MOK - april

I aprils 12MOK strikkede jeg Rajas Raglan fra Lene Holme Samsøes Børnestrik på pinde 3,5-4. Den blev strikket på pind 3,5 i det møg-lækre garn Alpaca Silk.

Nu er den færdig - den er monteret (det tog mig selvfølgelig lige et par dage at tage mig sammen til det) og skyllet op.


Jeg tror, at jeg enten strikker for stramt eller har brugt for tynde pinde og for tyndt garn - for selvom den er strikket i str 2 år, så synes jeg den er liige lidt lille til at være den størrelse. Jeg prøver den på min søn i morgen - HÅBER, HÅBER, håber virkelig han passer den.

Planen var at maj måneds 12MOK skulle være en cardigan til mig selv - men jeg tror jeg bliver nødt til at skyde det lidt. Jeg mangler desværre knit pro pinde og kabel i den rigtige størrelse for at kunne komme i gang (jeg håber lidt på at få dem i gave fra mine børn til mors dag ;o) ellers må jeg ud og investere lidt selv).
I stedet har jeg kastet mig over endnu en vest/tunika til en lille pige. Denne gang fra Susie Haumanns All you knit is love.


Jeg blev inspireret af Gitte fra Tanker fra Anker, som både har strikket vesten og trøjen fra bogen. Jeg strikker endnu engang i noget af det garn jeg købte hos Cecilie (på hvadbiertænker), Drops Baby Merino på pind 3. Den strikkes oppefra, og jeg har endnu ikke besluttet mig for hvilken størrelse den skal blive. Det bliver nok 6-12 mdr eller 12-18 mdr.  
 
Har lige postet dette billede på instagram


I aften har jeg aleneaften med begge unger puttet og manden på arbejde - computer, garn, te og luksusfælden på tv. Og selvfølgelig masser af legetøj i stuen. Men madpakkerne er ordnet, så nu er det ren hyggetid!!!

Jeg håber I får en hyggelig aften!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar