torsdag den 31. juli 2014

Tilbage på arbejde

Min mand og børn holder stadig ferie. Jeg startede på arbejde i mandags efter næsten 3 ugers helt fantastisk dejlig ferie.

Det er fint at være tilbage. Og sæt med rolige morgener, hvor jeg står først op, og kun måske får selskab af Prutfisen og faren, og ellers kan nyde te og morgenmad i ro.

Men, de andre 3 går altså stadig hjemme og nyder sommeren og hinanden. Og så får jeg sms'er med billeder som disse





Og så er det altså faktisk lidt hårdt at være den eneste, der er på arbejde...

tirsdag den 29. juli 2014

Update på Swallow Cardigan

Selvom vi var på ferie i det varme Italien, så havde jeg alligevel pakket min egen uldtrøje med i strikke-taskerne.


Taskerne er lavet som dem jeg tidligere har vist, og jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har tænkt på at lave dem store nok til strikketøj før. Men nu har jeg to fine - den lyserøde er syet i smukt kattestof købt hos Line/xoeinding. Og de var fantastiske at have med på ferie. Jeg blev så barnligt glad af at se på dem!

Faktisk var det perfekt at sidde i skyggen i siestaen og strikke på Swallow.


Og nu er jeg nået så langt, at jeg kun mangler ærmerne. Yay! Jeg tror da, det ender med en trøje, jeg faktisk kan bruge. Og ellers kan den vel bruges som vest :-D


Jeg har lige været i bad efter løbeturen, så se bare bort fra mig... Den er blevet en anelse kortere end jeg egentlig synes den skal være. Så hvis den skal strikkes igen, så bliver den lige 5 cm længere.

Hvordan går det med din trøje Astrid?

søndag den 27. juli 2014

Strikket forkant på Bella cardigan

Jeg har altid forsøgt at undgå de strikkede forkanter på de cardigans, jeg har strikket. Fordi de ikke har villet som jeg ville. I stedet har jeg strikket retmasker over de yderste masker.

Men jeg tror måske, at det nu er lykkes mig at strikke en vellykket kant på denne Bella cardigan. Jeg fandt hjælp via bloggen Slagt en hellig ko (her).


Så mangler jeg bare den anden kant, hæftning og vask, og så håber jeg den passer modtageren!

lørdag den 26. juli 2014

Jubii - dét har jeg læst i min ferie

Vi er nu kommet hjem fra en rigtig, rigtig dejlig ferie! Der kommer mere om det senere, for det var virkelig en SKØN ferie. Eller næsten flere ferier i én.

Men jeg vil lige ind og vende her og fortælle, at jeg faktisk i år havde tid til at læse lidt på min ferie. En HEL bog endda!

Jeg tænkte, at jeg min mobil jo ikke var meget værd uden internet på ferien, så i stedet hentede jeg nogle e-bøger til den.

Jeg hentede disse tre krimier på saxo.com, og de var faktisk alle gratis, da jeg hentede dem. (Jeg kan se, at det er den sidste ikke længere...)
Jeg er mest til krimier, så derfor var det 3 af den slags, der røg i kurven. Jeg fik faktisk læst dem alle!!! Men det er også ret let, når man lige kan tage dem med i lommen og lige læse 5 min, hvis man har 5 ledige minutter. De første to er noveller, og dermed ikke så lange. Det var perfekt til at starte på, og blive fanget af læsningen igen.
Jeg skal helt sikkert læse mere af Eva Maria Fredensborg, Spild af liv var spændende. Bittersød frost er skrevet som en julekalender af forskellige forfattere, og var også spændende og hang godt sammen.
Den sidste er en roman. Den var spændende, og det giver lidt mere kød på historien, at der er flere sideløbende historier og at plottet kan være lidt mere indviklet.

Jeg har hentet flere bøger på saxo, men jeg er faktisk også startet på en "rigtig" bog, Dødesporet af Sara Blædel. Så jeg tror jeg vil droppe blog-læsning i aften (selvom jeg er meget bagud pga. ferie og egentlig glæder mig, til at se hvad der er sket i blogland så længe) og i stedet muntre mig med min "rigtige" bog, inden jeg skal sove.

Har du fået læst noget i din ferie? Og synes du også, at læsning hører sammen med ferie, men at der lige som bare ikke rigtigt er tid til det, når man holder ferie med børn??? 

----------------------------------
Indlægget er ikke sponsoreret, jeg synes bare, at det er fantastisk, at saxo.com faktisk har gratis e-bøger!!!


lørdag den 12. juli 2014

#kreadagiodense juni 2014

Det er ved at være længe siden (3 uger), at Line og Louise inviterede til #kreadagiodense.
Selvfølgelig skulle jeg med! Og jeg havde også lige tjekket datoen ud med manden, for at sikre, at han ikke pludselig skulle arbejde eller andet, der gjorde logistikken besværlig, da Astrid taggede mig på IG og gjorde mig opmærksom på #kreadagiodense.


Det var SÅ hyggeligt, og jeg er sådan set klar til krea-dag hver uge. For mig var det virkelig en succes at snakke med andre, der er lige så afhængige af krea som jeg selv.
Jeg har egentlig også altid troet, at det nok var mig, der var lidt underlig, når jeg slæbte garn med over alt (selv på uni-skituren), og lige skulle strikke en pind mere inden jeg kunne gå i seng. Men så opdagede jeg det hav af blogs og IG profiler, som ejes af enormt kreative kvinder. Og så kunne jeg godt se, at det nok ikke kun var mig, og at jeg nok heller ikke var den videste ("værste"). Begge dele kan jeg takke hende her for at åbne mine øjne for. Selvom vi ikke læser de samme blogs, så er jeg taknemmelig for at hun overhovedet introducerede ordet blog for mig :-D Tak skønne Drengemor!

Det der bare er så fantastisk er, at jeg så dukkede jeg op til #kreadagiodense, hvor vi mødtes nogle stykker irl, og det virkede bare så naturligt helt fra starten. Og hyggeligt. Som en mødregruppe bare uden babyer, bleer og søvnunderskud (i hvert fald ikke så meget).


Line og Louise havde købt fantastisk lækker mad. Jeg var mæt i ost, pølse og chokolade fra jeg kom til jeg gik :-D Og Louise havde dækket fint op med hækkekit og sponsorgaver fra Vissevasse og Ellens Patchwork.


Jeg må vist have fat i endnu et af de fine, fine Vissevasse postkort. Og fra Ellen fik jeg det fint bamsebillede, en tandstikkerholder og en lommetørklædeholder. Så fint og klassisk og vanvittigt skønt på samme tid.

Jeg stor-hyggede mig virkelig!!
Måske er Odense snart klar til en vol. 2 krea-dag...

onsdag den 9. juli 2014

Broderi #10påtværs

Astrid og Gitte har lavet virkelig mange fine suttesnore (se fx. her, her, her og her), og derefter lavede de en lille indbyrdes udfordring på Instagram, hvor de skulle brodere efter temaet havens dyr. Der er kommet virkelig mange fine designs fra de to kreatricer!

De lavede efterfølgende en konkurrence, der hed #10påtværs, da der kan være 10 korssting på tværs på de aida bånd, der passer til sutte snore.
Jeg havde en ide om at lave noget traktor-tema, da min søn er vanvittigt optaget af traktorer. Så i stedet for at brodere på tværs, lavede jeg mit mønster på langs. Det blev til dette bud


Det er oplagt at bruge de fine bånd til suttesnore, men jeg bruger ikke længere suttesnore til min søn, så i stedet tror jeg, at det skal sys på en mulepose eller lignende. Det kunne han godt bruge, tænker jeg. Næste skridt er at lave en "lábil" (lastbil). Han elsker dem.

Det fine, fine grønne bånd, jeg har broderet på, var jeg så heldig at vinde hos Astrid - sammen med en masse andre rigtig fine sager


Jeg skal helt sikkert have broderet noget mere på de fine, fine bånd!!!

Nu er alle 19 bud til konkurrencen offentliggjort (her og her), og der er SÅ mange fine bud. Jeg synes det er svært at vælge, hvilken jeg skal stemme på.

Hvis du har lyst, så smut over på Tanker fra Anker eller Rock & Roll Hausfrau og stem. Evt på mit lille traktor-tog ;o) 

Bøger og (for lidt) tid

Jeg er lige blevet færdig med at lytte til Pigen I Satans Mose af Lotte og Søren Hammer.

Jeg har læst deres tidligere bøger med stor glæde, men må bare indrømme, at det ikke bliver til meget læse-bog-tid for tiden. I stedet bliver strik/sy og blog/instagram prioriteret.

Da jeg så skulle lave noget meget (kedeligt og) ensformigt på mit arbejde, tænkte jeg, at en lydbog i ørene nok ville gøre det hele lidt mere spænderne.
Og faktisk synes jeg også at de er gode at cykle og løbe til.

Desværre kan jeg ikke downloade dem til min telefon (det er sikkert mig, der er noget galt med her), så til ferien har jeg i stedet hentet nogle gratis bøger fra Saxo.dk
Lydbøgerne virker supet, når jeg blot streamer dem, men vi har ikke internet når vi om lidt drager af sted på ferie.

Ville bare give mit tip videre. Måske sidder du også og savner at læse en god bog - eller har du masser af tid til det? Jeg synes i hvert fald at lydbøgerne er et godt alternativ.

__________________
Indlæget er ikke sponsoreret, jeg synes bare, at det er helt fantastisk, at så mange gode bøger findes lovligt tilgængeligt, og ville bare dele tippet, hvis du ikke selv kendte til netlydbog.dk

tirsdag den 8. juli 2014

Status på Swallow Cardigan - 12MOK

Jeg er nået til forstykkerne, og jeg startede med at lave mig et lille skema (som nok kun jeg forstår),så jeg kunne holde styr på alt det, der skal gøres samtidig.
Alligevel måtte jeg trevle de første 13 rækker op, da jeg ikke kunne hitte ud af Isagers måde at skrive tingene.

Nå, men nu er det trevlet op, og de første par pinde er strikket igen, så den er nem at gå til næste gang (i morgen). Og det hele er nu pakket sammen, og klar til at komme med på ferie.


Den bliver lækker, når den er færdig. Det er jeg sikker på.
Må bare håbe, at den også passer mig så.


- Og forresten så har vi pakket hele aftenen, og der er plads i bilen endnu, lover manden. Jeg nåede endda lige en (meget kort) løbetur i første halvleg af Tysklands lammetævning af Brasilien. Hep hey, det er aldrig for sent med bikiniformen :-D

mandag den 7. juli 2014

Forskud på ferien

- Sidste uge var faren og Sveske på den årlige kanotur med andre fædre og børn. Et fænomen som også eksisterede da jeg var barn, og som altid har været helt fantastisk. Morfar var også med, samt en pige på næsten Sveskes alder. De hyggede sig så meget. Fik både slik og sodavand. Nu har vi også holdt det barn fra sodavand i 4 år, så er det vel også på tide at smage det...? Og så er det næste store vel øl og sprut om 12-15 år :-D
Lillebroren og jeg fik lov til at hoppe på turen den sidste dag. Og bortset fra mor-pjævsede unger, var det helt fantastisk hyggeligt.

- Lørdag kom bedsteforældrene fra Nordjylland for at passe vores to feriebørn, mens vi var til bryllup hos nogle af mandens kolleger. Ungerne og bedsteforældrene stor-hyggede sig med badebassin i haven og bare at være sammen. De sov endda til både 8 og 9!!
Og vi hyggede os også rigtigt meget, drak vin og snakkede. Med hinanden og andre voksne mennesker. Og gik småfulde og glade i seng kl halv tre. Og sov helt til HALV ELLEVE!!

- Vi har også drukket øl på terrassen om aftenen i solens sidste stråler. Og nydt at 3 ud af 4 har ferie.

- Jeg har overspringsstrikket lidt på en lækker blød Bella og testet det nye cottonwool (som skal pakkes med på ferien). Fordi den Isager altså lidt tager pusten fra mig. Der er godt nok mange ting, der skal holdes styr på samtidig. MEN jeg skal nok få STYR PÅ DEN!! Basta!

- Vi har nu endelig fået booket hele vores fælles sommerferie, som starter på onsdag. Den går sydpå, og bliver en kombineret skiferie og campingferie. Og vi glæder os. Jeg er spændt på om det hele kan pakkes i vores lille Spark. Vi er optimistiske!!





onsdag den 2. juli 2014

Strikkedrømme - til mig selv

Hvis mit projekt strik-en-trøje-til-mig selv kommer til at gå godt, og ende med en trøje, som rent faktisk passer, bliver lækker, og som jeg bliver glad for (jeg frygter lidt, at det kunne ende med en helt forkert pasform og spildt arbejde), så drømmer jeg om at strikke disse to til mig selv også:

Læsø af Annette Danielsen og Starling af Helga Isager


Åh ja, hvem der bare havde uendelig strikketid og familietid - og ikke skulle bekymre sig om arbejdstid :o)

Jeg bliver inspireret dagligt af nye modeller, men jeg tænker, at jeg lige må prøve at samle noget af inspirationen og så derefter finde det jeg aller helst vil strikke til 12MOK. Jeg kan jo nok desværre ikke nå alt det jeg gerne vil...

Hvordan overskuer du hvilke projekter, du gerne vil lave - uden at få stress af det? Og hvordan får du tid til dem midt i hverdagen?