torsdag den 11. september 2014

Bloggen FLYTTER!!!

Efter en rigtig yggelig krea-aften i går (som jeg vender tilbage til), har jeg nu besluttet mig for at tage springet og flytte bloggen. Jeg har længe overvejet om ikke jeg skulle det, og efter en lille snak med Louise/Garngramatik og denne fine vejledning (http://lavenblog.dk/) besluttede jeg mig for at prøve. Desuden har jeg altid svært ved at fortælle folk hvad bloggen hedder - nu bliver det lettere. Nu hedder den nemlig det den er - SMÅ TANKER

Bloggen er allerede nu flyttet til smaatanker.dk






Den er endnu ikke 100% som jeg gerne vil have, så bær over med at den løbende bliver opdateret - på udseende og indhold.

Jeg håber meget, at I vil flytte med (husk at følge den nye blog i Bloglovin' også).

- og nu jeg er ved det, så tak til de der følger med og for hver og en af jeres kommentarer. Det er virkelig skønt at det ikke kun er mig selv jeg skriver til. Og det har været med til at overbevise mig om at det er en god idé at flytte bloggen til sit eget domæne.

Vi ses på SMAATANKER.dk

mandag den 8. september 2014

LEGO wear

Vi er så heldige, at vi har fået denne fantastisk fine LEGO Friends kjole til Sveske fra LEGO wear.


Valget faldt på denne fine kjole/tunika. Den er i det lækreste, bløde grå jersey meleret med masser af skønne farver. Der er to lommer - og lommer er virkelig et hit for tiden. Sveske samler alle mulige småting, sten, nødder, fjer og endda snegle, så det er ret praktisk med lommer i tøjet. Desuden har den et fint print med LEGO friends Olivia og hendes lille hund. Til sin 4 års fødselsdag fik Sveske Olivia og hendes iscykel, så dette print var hun vild med. Da jeg spurgte hende, hvad der var bedste ved trøjen svarede hun næsten uden tøven "at der er den lille hund på, og at der er lyserød der og lilla der... og at den har lommer".

Tunikaen har virkelig bragt glæde herhjemme, ikke mindst hus Sveske, der ville have den på med det samme, da hun så den.


Men også hos mig, for jeg synes den virker så let og blød. Den er flot, og selv om den nok er et halvt nummer for stor (jeg bestilte i str 116, fordi Sveske er et sted mellem 110 og 116), synes jeg den er SÅ fin til hende. 

Man kan endda bevæge sig rigtigt godt i den.



Jeg er vild med kvaliteten af denne tunika. Det har jeg faktisk været med alt det LEGO wear vi har haft. Priserne er lige lidt højere end hvad jeg normalt bruger på tøj til børnene. Til gengæld bliver de begge to mere opmærksomme på printet på tøjet, og her er LEGO virkelig et hit. Og når kvaliteten er så lækker som jeg har oplevet her, er det nok ikke sidste gang, der kommer LEGO friends eller LEGO til lillebror i garderoben.

Desuden håber jeg på, at jeg i løbet af efteråret, har tid til at sy en kjole lignende denne med lommer til Sveske.
--------------------------
Dette indlæg er sponsoreret. Vi har modtaget trøjen mod at omtale LEGO wear på bloggen.

tirsdag den 2. september 2014

Nederdele og bukser - brug lageret

Jeg har vist kun fået disse vist frem på instagram. Det er ret sjovt at se, hvor forskelligt udtrykket bliver, blot ved at ændre farven på ribben.


De er syet af det billige stof, som jeg købte i Jysk. Og da jeg var i gang med at klippe til både bukser og nederdele, fik jeg lyst til at lave nederdele til ungernes kusiner også.


De passede heldigvis alle tre, og bragte stor glæde.
De er blot syet af et aflangt stykke stof, der er lagt op forneden og har en rib foroven.

Jeg har desuden lavet et par pose-bukser til Sveske i det samme stof. De har neon-orange tittekant (fra Stof2000) ved lommerne. Der ligger to par lilla pose-bukser og venter på at blive syet helt færdige. Sveske er nemlig stort set vokset fra alle de langbukser hun har.


De ser sådan her ud på, efter en dag i børnehaven.